Om projektet

MAD TIL ALLE imødegår sult og madspild på en værdig måde, hvor alle brugere indgår i arbejdet med at samle, forarbejde, pakke og fordele den daglige mad.

Maden doneres af fødevareproducenter og fødevarebutikker og fødevaregrossister. Det der før var de krumme agurker, dobbelte rodfrugter, nedfaldsfrugt og andre uduelige salgsvarer, bliver nu til en kasse sunde fødevarer til brug i medlemmernes egen husholdning. Ligeså den mad, der tidligere endte i affaldscontaineren i butikkerne fordi der kommer friske forsyninger i morgen. 

Vi har dejlige køkkenfaciliteter i Gilleleje, hvor vi også inviterer til madlavningskurser for flygtninge, der ønsker at lære de danske råvarer bedre at kende. 

MAD TIL ALLE ønsker at nedbringe madspild og hjælpe alle mennesker, der ellers skulle gå sultne i seng.